HPV er en forkortelse for human papillomavirus og er en meget almindelig virus, som smitter ved tæt hud- og slimhindekontakt, typisk gennem seksuel kontakt, men også uden egentlig samleje.
HPV er en forkortelse for human papillomavirus og er en meget almindelig virus, som smitter ved tæt hud- og slimhindekontakt, typisk gennem seksuel kontakt, men også uden egentlig samleje. De fleste bliver smittet på et tidspunkt i livet uden at vide det, da infektionen ofte er symptomfri.
I langt de fleste tilfælde forsvinder HPV af sig selv inden for 1–2 år. Nogle typer kan dog blive i kroppen og føre til celleforandringer, som over tid kan udvikle sig til kræftformer som livmoderhalskræft, analkræft samt kræft i mund og svælg. Andre typer kan give kønsvorter, som ikke er farlige, men kan være generende.
Fordi HPV ofte ikke giver symptomer, kan smitten være svær at opdage. Forebyggelse gennem vaccination er derfor den mest effektive beskyttelse mod de alvorlige følger af infektionen.
HPV-vaccination indgår i det danske børnevaccinationsprogram og anbefales til både piger og drenge fra 12-årsalderen. Vaccinen har størst effekt, hvis den gives før seksuel debut, men voksne kan stadig opnå beskyttelse mod flere HPV-typer ved vaccination.
Dosis
15 år eller ældre
Vaccinationsforløbet består af 3 doser:
Første dosis – kan gives, når du ønsker at starte
- anden dosis gives én måned efter det første,
- tredje dosis gives mindst 3 måneder efter anden dosis.
Beskyttelsen varer hele livet
Hyppigste bivirkninger
Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, og hovedpine.