Book tid til Skoldkopper vaccination
Skoldkopper er en meget smitsom børnesygdom, som næsten alle uvaccinerede får. I Danmark har omkring 98 % haft sygdommen.
Skoldkopper er en meget smitsom børnesygdom, som næsten alle uvaccinerede får. I Danmark har omkring 98 % haft sygdommen. Den skyldes Varicella zoster-virus og smitter via luft (hoste og nys) eller ved direkte kontakt.
Sygdommen starter med feber og efterfølges af et kløende udslæt med blærer. Den er ofte mild hos børn, men kan give komplikationer og være mere alvorlig hos voksne og personer med svækket immunforsvar. Vaccination kan beskytte og mindske smitte samt sygedage.
Symptomer på skoldkopper
udvikler sig typisk i flere faser:
- Tidlige symptomer: feber, træthed, hovedpine og utilpashed
- Udslæt: små røde pletter, der hurtigt bliver til kløende, væskefyldte blærer
- Blærer og sår: blærerne brister og danner skorper
- Kløe: ofte intens og generende
- Antal: mange får mellem 200–400 blærer over hele kroppen (ansigt, krop, hovedbund)
Udslættet kommer ofte i bølger, så man kan have både nye blærer og skorper samtidig.
Dosis
Vaccinationsforløbet består af 2 doser:
- Børn som påbegynder vaccination i alderen 9-11 mdr.:
To doser, som gives med mindst 3 måneders interval. - Børn fra 12 mdr. og voksne:
To doser, som gives med mindst 1 måneds interval.
Grundvaccination giver beskyttelse gennem en årrække. Den endelige beskyttelsesvarighed er ikke afklaret
Hyppigste bivirkninger
Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed, varicella-lignende udslæt og feber.